top of page

Our Story

Every website has a story, and your visitors want to hear yours. This space is a great opportunity to give a full background on who you are, what your team does, and what your site has to offer. Double click on the text box to start editing your content and make sure to add all the relevant details you want site visitors to know.

If you’re a business, talk about how you started and share your professional journey. Explain your core values, your commitment to customers, and how you stand out from the crowd. Add a photo, gallery, or video for even more engagement.

Johanne Havshøj fotograferet af Lasse Wind, Artvaerk
Hannah Lund fotograferet af Lasse Wind, Artvaerk

JOHANNE HAVSHØJ

​

25 år og boende med min kæreste på Nørrebro. Min interesse for uddannelsesområdet begyndte, da jeg i gymnasietiden havde fået opbygget en tilpas stor vrede til uddannelsessystemets ensidige resultatfokus. En vrede, der først resulterede i 3 sabbatår i ren protest mod konkurrencestaten – og senere en bachelorgrad i uddannelsesvidenskab fra Aarhus Universitetet. Lidt mindre vred, men stadig vældig passioneret omkring samfundsvidenskab, ser jeg frem mod endnu 2 år på skolebænken, som kandidatstuderende på Politisk Kommunikation og Ledelse ved CBS. De fleste fritids- og studiejobs jeg har haft i tidens løb, har mest af alt bidraget med en idé om, hvad jeg i hvert fald ikke vil arbejde med senere i livet – en ganske værdifuld læring. Hvad jeg også har lært gennem de snoninger, mine veje har taget er, at dét at formidle og skrive gør mig glad helt ind i knoglemarven. Det er en interesse, som jeg for alvor begyndte at udfolde tilbage i gymnasietiden, hvor en fantastisk dansklærers ris, ros og entusiasme inspirerede mig og hjalp mig på vej. Heldigvis findes de slags lærere stadig – også i konkurrencestatens uddannelsessystem.

HANNAH LUND

​

55 år, godt gift med Mikkel Jønsson i 35 år, og med 2 børn i den uddannelsessøgende alder – vi bor alle i Espergærde. Min snoede levevej startede som barn med en kombi af dansk folkeskole og international skole, efterfulgt af en mådelig mat-fys studenter-eksamen. Mit første job var at oversætte styre-systemer hos IBM, mens jeg læste HA. Jeg fortsatte i IT-branchen hos bl.a. Navision Software – med marketing, PR, HR og virksomhedskultur – og læste HD 2. del i Afsætning (som jeg aldrig gjorde færdig), læste NLP … og fik børn. Mens jeg var gravid, uddannede jeg mig om aftenen til astrolog, og det skulle jeg IKKE. Så jeg arbejdede på PR-bureauer med hhv. kompleks teknologi og livsstil, mode og alkohol. Derefter blev jeg selvstændig, udelukkende for at børnene slap for at blive stuvet i institution (der var heller ikke fede forhold dengang) og startede et smykkefirma, som gik rædsomt. Det var jeg dårlig til – men god til at være freelance marketing og PR-chef. Det kørte derudaf, så jeg tog mig sammen, brugte aftenerne på at skrive en kogebog, fik bogkontrakt og rev den i stykker, startede mit eget forlag, og her udgav og redigerede jeg min egen prisbelønnede kogebog samt alle Mikkels forrygende bøger. Jeg blogger om og anmelder mad og drikke, er fast videokommentator på Aftenshowet, og har lavet en podcast-serie om restaurationsbranchen indefra.   

OM
TREKANT

​

... en roman, hvor det ikke er, som
det plejer, og grænserne flyttes. Helst over et blændende glas vin

Er det OK at blive rasende over sin mands sidespring ... som han dog ikke ved noget om? Eller gør han måske alligevel? Og er det så bedst at lade som ingenting? Kan man blive sammen, når man nu ved ægtemanden har været utro? Og hvordan har man det med, at det ovenikøbet er med én, som er meget yngre og mere veltrimmet end én selv?

 

Maria er gift med Jakob og bliver ufrivilligt fanget i et trekantsdrama, der truer med at løfte sløret for hendes mest private hemmeligheder og ødelægge hendes ægteskab. Med hjælp fra sine let utilregnelige venner Nikolaj og Helene forsøger Maria at navigere sig vej uden om fælder og landminer...

 

Jeg lovede højtideligt min farmor – ved kisten til hendes begravelse – at jeg ville redigere og udgive opskriftsbøgerne. Det er 17 år siden … og så kom hverdagen i vejen. Som så mange andre løfter, der er 100% alvorligt ment lige i det stålsatte øjeblik, det bliver afgivet, så blev det naturligvis skubbet til side. Til fordel for fastelavnstøj, der skulle sys i sidste øjeblik. Kattebræk på det nye tæppe. Forældreintra. Helt almindeligt smør-på-brødet arbejde. Fallerede fitnessmedlemskabs-planer.
 

Jeg er jo, som folk er flest. Der er selvfølgelig altid lidt variationer, men jeg har 2 teenagebørn og er gift med en fantastisk mand, der får mig til at grine meget tit. Højtelskede og dagligt småirriterende er de, alle 3. Har også titel af Direktør i min egen full-service marketingvirksomhed. Der tæller 1 medarbejder i alt. Egentlig er jeg helt glad for mit liv. Så, ud over det nagende løfte (men hun er jo død, ærlig talt) - hvorfor finder jeg så på at dykke ned i opskrifterne, rode i slægtsbøger, snakke med de gamle i familien for at finde historier?

Tja, alle, der har kendt mig i mere end en måneds tid, ved, at jeg snakker om mad konstant. Kun afbrudt af bedrevidende og belærende kommentarer, og mange af dem handler om historie under en eller anden form. Hvordan, hvis blot de kendte deres historie, så ville de i langt højere grad forstå tingene på den rigtige måde (den måde, jeg anskuer dem på, selvfølgelig).

​

Mageligt boret ned i lænestolen, klar til at slå hjernen fra til en serie, jeg allerede har set 3 gange før på Netflix – der har jeg siddet om aftenen i mange måneder. Uden at realisere en eneste drøm og mere mainstream, end jeg overhovedet har lyst til at indrømme. Indtil jeg besluttede mig for at gøre noget andet. At faktisk få skrevet alle de håndskrevne opskrifter rent fra de 3 bøger. Og fortælle historien, bare i små fordøjelige bidder, om kvinder og mad. Her i Danmark. For 100 år siden. At forene mine passioner – mad, og at belære fortælle en historie – det er sindssygt tilfredsstillende. Føles næsten lige så godt som at få ret. Især, hvis du læser bogen, og laver bare én af retterne.

Velkommen til  min families danske landkøkken

Foredrag

Hvad vil I gerne høre om?

 

Skriv eller ring til os for at høre om foredrag med Hannah Lund eller foredrag med Mikkel Jønsson.

​

Our Clients

bottom of page