© 2018 Bloody Amateurs

EPIKRISE

af Chano Jørgensen

 

Du elsker din kæreste. Og du tror, hun elsker dig. For alt er jo godt. Men hun knepper med en anden bag din ryg. Du bliver rasende. Såret. Ulykkelig. Depressiv. Alt er krise. Epikrise.

 

Du kan ikke overskue noget. Du hader livet. Du hader morgendagen. Du hader din kæreste. Som ikke længere er din kæreste. Fucking luder! Men en dag kommer livet tilbage igen. Solen skinner. Bussen kører til tiden.

 

Hey, mand! Hvor mange gange har du selv prøvet at gå helt ned over et ødelagt parforhold?

 

Den historie her kunne være dig. Men det er Chano Jørgensens. Han har mærket følelserne skære sin hjerne i skiver. Så hans fortælling er lige så rå og åben som et kødsår efter mødet med en motorsav. Og lige så selvironisk som James Bond. I digte, hvor man både må tude og onanere.

 

Læs EPIKRISE og bliv meget klogere på utroskab, mænd, kvinder og dig selv.

 

OM CHANO JØRGENSEN

Chano Jørgensen (f. 1995 i Sydhavnen, opvokset i Karlslunde) har brugt virkelig mange penge på damer. Og har prøvet lidt af hvert i sit relativt korte liv. En heftig drøm om et liv som stand-up komiker blev skubbet til side af velmenende forældre … og tilfældighederne og damejagt lod ham testkøre karrierer så varierede som universitetsstuderende, tøjekspedient, konditor, musiker og kok.

 

Det generer ikke Chano, at han ikke nødvendigvis har den korrekte baggrund for at træde til i et job. Så lærer han det sgu bare! Kører lidt på charmen. Gå-på-mod savner han ej. Intet er hverken hemmeligt eller privat, og alt kan gøres grin med. Tourette-agtige insta-stories og helt helt upassende bemærkninger har han altid klar til at gøre enhver almindelig situation akavet. Og mere spændende. Er det et skjold for en forbløffende skrøbelig og følsom sjæl? Er det en stolt hypokonders tvangstanker? Eller er han bare sådan? Det vil tiden vise. Lige nu er dit bedste bud på at løse gåden Chano Jørgensen … at læse hans første bog.

 

Grafisk design og layout: Caroline Guldberg

EPIKRISE

kr125.00Pris
  • RETURNERING OG OMBYTNING

    Du har 14 dages returret hos Bloody Amateurs. Det betyder, at fortryder du dit køb, kan du returnere bogen/bøgerne inden for 14 dage efter modtagelse. Bogen skal være ubeskadiget. Fortrydelsesretten bortfalder, hvis du bruger varen på en måde, som helt åbenbart forringer varens salgsværdi væsentligt. Ligesom i boghandlen kan du bladre i bogen og stadig fortryde købet. Tager du bogen i reel brug, er den ikke længere i væsentlig samme stand, og fortrydelsesretten bortfalder derfor. Du betaler selv returfragten. Bemærk! Vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav eller lignende. Husk, at varen altid skal sendes tilbage i forsvarlig emballage, og husk at få en kvittering for afsendelse.

    Adressen er: Bloody Amateurs, Roligheds Allé 32, 3060 Espergærde.

    Fortryder du dit køb, tilbagefører vi pengene til din MobilePay/bankkonto

    Tilbagebetalingen sker hurtigst muligt efter vi har modtaget bogen retur og kontrolleret, at den lever op til betingelserne for at udnytte fortrydelsesretten.

  • LEVERINGSINFO

    Alle bogpriser er angivet ekskl. fragt/leveringsomkostninger. Bogen leveres i Danmark. Bor du i et andet land, så skriv - så kan vi finde ud af, hvad fragten bliver.

    Bogen/bøgerne sendes med GLS til nærmeste pakkeshop, til din privatadresse, eller til din erhvervsadresse.
    Levering sker hurtigst muligt, og inden for en uge efter ordremodtagelsen.

    I tilfælde af udsolgte bøger eller ændring af leveringstid, vil du straks blive underrettet herom.